FL Partners er stolte over at have rådgivet Concept Data i forbindelse med salget til Simple Agency Group. Med opkøbet, der sker samtidig med opkøbet af Unifactory, samler Simple Agency Group landets to største Uniconta-forhandlere under ét tag og etablerer dermed en markedsledende position på området.

Concept Data er Danmarks førende Uniconta-partner med omfattende erfaring inden for rådgivning, implementering og support. Som den største og mest erfarne Uniconta partner leverer virksomheden ikke kun høj kvalitet i sine ERP-løsninger, men også en række værdiskabende ydelser såsom egne Uniconta add-ons, hardware, cloud-løsninger og omfattende undervisningsforløb. Det positionerer Concept Data som en fuldservice IT-partner, der dækker hele kundens behov.

Sammen med Unifactory, som ligeledes har mere end 10 års erfaring med Uniconta-projekter, undervisning og videreudvikling, indgår Concept Data nu som del af Simple Agency Group-koncernen. Målet er at skabe en markant aktør på det danske marked, der kombinerer specialistkompetencer inden for ERP, integration og digital rådgivning med bredere rygstøtte fra en større organisation.

Bag Simple Agency Group står en bred portefølje af selskaber inden for IT, web og digital marketing, med over 5.500 kunder og hovedkontor i Køge. I den nye samlede konstellation står Concept Data stærkere end nogensinde og er ideelt positioneret til at indfri et betydeligt vækstpotentiale og udbygge sin markedsposition i takt med stigende efterspørgsel og nye regulatoriske krav.

Industri
IT Konsulent
CEO
Kris Klintebæk
Bestyrelse
Lars Kirkeby og Kim Lind Andersen
Omsætning
32 MDKK
Medarbejdere
10
Website
conceptdata.dk

32

Omsætning i MDKK

5

EBITDA i MDKK

10

Medarbejdere