FL Partners har rådgivet den danske IT-leverandør Exato A/S i deres salg til den nordiske IT-koncern Dustin Group.

Exato er specialiseret i standardiserede IT-infrastruktur og -sikkerhedsløsninger, som kunderne køber på abonnement. I 2019 omsatte Exato cirka 30 MDKK, hvor mere end halvdelen af omsætningen kommer fra abonnementstjenester til små og mellemstore virksomheder. Virksomheden har 21 medarbejdere på deres kontorer i København og Odense. Exato sælges af de fire grundlæggere, der alle bliver i virksomheden.

Dustin er en førende nordisk IT-koncern med mere end 1.800 medarbejdere og næsten 40 år i branchen. Virksomheden tilbyder mere end 250.000 produkter med tilhørende tjenester til primært små og mellemstore virksomheder. Omsætningen i regnskabsåret 2018/19 endte på cirka 12,5 mia. SEK.

Exato træder herved ind i større rammer, der kan sikre en hurtigere og bredere tilgang til markedet for virksomhedens standardiserede løsninger, heraf især deres nye suite af attraktive sikkerhedsprodukter. Med opkøbet udvider Dustin sin portefølje af standardiserede løsninger og styrker kapaciteten inden for managed services i Danmark.

Industri
IT-service
CEO
Anders Vedel
Bestyrelsesformand
Søren Jensen
Omsætning
30 MDKK
Medarbejdere
21
Website
exato.dk

30

Omsætning i MDKK

4

EBITDA i MDKK

21

Medarbejdere

Super godt samarbejde! Jeg har allerede anbefalet FL Partners til andre i mit netværk.

Anders VedelCEO, Exato