FL Partners har rådgivet den danske ingeniør- og IT-virksomhed TekPartner i deres salg til den finske koncern Etteplan, der med opkøbet træder ind på det danske marked.

TekPartner, der er grundlagt i 2009, spænder over udvikling af alle kernediscipliner inden for embedded software, intelligent elektronik, FPGA (Field Programmable Gate Array), produktunderstøttende IT-løsninger og IoT (Internet of Things). TekPartner har gennem en længere årrække vist flotte vækstrater og realiserede i 2019 en omsætning på cirka 60 MDKK og et EBITDA i niveauet 7 MDKK.

Etteplan leverer løsninger til industrielt udstyr og anlægsteknik, software og embedded løsninger, samt løsninger inden for teknisk dokumentation til verdens førende virksomheder inden for fremstillingsindustrien. I 2019 havde Etteplan en omsætning på cirka 263 MEUR og mere end 3.400 medarbejder i Finland, Sverige, Holland, Tyskland, Polen, Danmark og Kina.

Transaktionen sker med baggrund i TekPartners ønske om udvidelse af den fremtidige forretning og muligheden for at betjene sine kunder inden for en bredere portefølje. Etteplan opnår ved opkøbet en attraktiv platform på det danske marked, der skal stå i spidsen for realiseringen af en række nye vækstmuligheder.

Industri
Ingeniør & IT
CEO
Kurt Godsk
Bestyrelsesformand
Jesper Haugaard
Omsætning
60 MDKK
Medarbejdere
19
Website
tekpartner.dk

60

Omsætning i M DKK

7

EBITDA i MDKK

19

Medarbejdere

FL Partners formåede at skræddersy processen efter vores ønsker og behov for involvering, hvilket skabte fundamentet for et rigtig godt samarbejde. Vi overholdt tidsplanen og fandt den helt rigtige køber til TekPartner.

Jesper HaugaardBestyrelsesformand, TekPartner