FL Partners har rådgivet den danske IT-virksomhed Support-IT Network i deres salg til IT Forum Gruppen, der med opkøbet styrker positionen på Sjælland. De to sælgere, Peter Hansen og Søren Brandt, bliver begge i virksomheden og fastholder en ejerandel.

Support-IT Network er specialiseret i en lang række hosting løsninger og ejer et komplet server hosting miljø, som supporterer kunder med afdelinger over hele verden. I indeværende regnskabsår omsætter Support-IT Network cirka 50 MDKK, hvor langt størstedelen af omsætningen kommer fra abonnementstjenester. Virksomheden indtræder i den nye konstellation med 26 medarbejdere, der holder til på deres kontor i Ballerup.

IT Forum Gruppen er specialiseret i hosting- og IT-services til danske virksomheder i alle størrelser. Virksomheden har mere end 30 års erfaring i branchen, og har for nyligt fået den danske kapitalfond VIA equity med ombord som medejer af virksomheden. IT Forum Gruppen har cirka 50 medarbejdere fordelt på afdelinger i Aarhus, Odense og Ballerup.

Transaktionen sker med baggrund i Support-IT Networks ønske om en geografisk udvidelse af den nuværende forretning. Opkøbet har desuden bragt Support-IT Network ind i nogle nye rammer, der giver adgang til nye forretningsområder, og dermed styrker den nuværende service offering.

Industri
IT-service
CEO
Peter Hansen
Bestyrelsesformand
Hanna Hansen
Omsætning
50 MDKK
Medarbejdere
26
Website
sit.dk

50

Omsætning i MDKK

11

EBITDA i MDKK

26

Medarbejdere

Min oplevelse med FL Partners har været dybt professionel og meget behagelig. Deres fleksibilitet og ekspertise inden for IT-virksomheder gjorde en svær proces mere overskuelig og smertefri.

Peter HansenCEO, Support-IT Network