FL Partners har rådgivet den danske EdTech virksomhed MOCH i deres salg til MetaCompliance, der med opkøbet træder ind på det danske marked.

MOCH er en succesfuld e-learning virksomhed specialiseret i awareness træning inden for GDPR og IT-sikkerhed. Siden 1999 har virksomheden udviklet mere end 1.300 e-learning-løsninger, haft 4.500.000 brugere på deres egenudviklede compliance platform, Essens LMS, og opnået en NPS-score på 9,3. MOCH tiltræder i den nye konstellation med en omsætning i niveauet 20 MDKK, hvoraf langt størstedelen stammer fra abonnementstjenester.

MetaCompliance er en global leder inden for cyber security og compliance træning, der ligesom MOCH leverer state-of-the-art eLearning, GDPR, policy management, incident management og phishing-løsninger. Virksomhedens prisvindende teknologi og træningsindhold bruges af kunder i både den offentlige og private sektor. MetaCompliance har for nyligt fået den britiske kapitalfond Tenzing med ombord som medejer af virksomheden.

Opkøbet betyder, at de to virksomheder kan kombinere deres omfattende domæneekspertise og dermed skabe en betydelig europæisk aktør, der hurtigt kan markedsføre deres banebrydende cloud-baserede softwareløsninger til et bredere publikum på verdensplan.

Industri
EdTech
CEO
Morten Ørsted & Christian Ravn
Bestyrelsesformand
Odysseus Pedersen
Omsætning
20 MDKK
Medarbejdere
19
Website
moch360.com

20

Omsætning i MDKK

4

EBITDA i MDKK

19

Medarbejdere